Summax – FAQ - Ret bilag
FAQ til ret bilag
Sidst opdateret:
Indhold
Her vil vi forsøge at svare på de spørgsmål vedr. ’Ret bilag’ som vi ofte modtager via support.
Hvordan tilgår jeg ’Ret bilag’?
Via ’bilag på vej’ på vil du kunne tilgå ’ret bilag’, hvis der ligger bilag på hold og afventer manuel håndtering.
Hvor hurtigt er bilaget i Summax/InterCount efter brug af 'Ret bilag'?
Der kan gå mellem 5 minutter og et par timer, inden bilaget lander i Summax/InterCount alt efter hvor travlt NemHandel har. NemHandel er den instans, der verificerer og afleverer efakturaen i Summax/InterCount.
Hvem kan tilgå bilag, der ligger ’på hold’ i ’Ret bilag’?
Et bilag der ligger på hold i ”Ret bilag” for en specifik ejendom kan tilgås af kunden selv, samt andre der er delegeret til ejendommen.
Alle, der har adgang til Flux hos pågældende DLBR virksomhed, vil kunne se det blå ikon, der fortæller, at bilaget venter i ’Ret bilag’, men de får en fejlmeddelelse op, om at de ikke har den rette delegering til at åbne bilaget, hvis de forsøger.
Derudover har Seges' 'Ret bilag' team selvfølgelig adgang.
Hvis jeg ikke vil vente på Seges' 'Ret bilag' team, hvad skal jeg så gøre?
Når et bilag lander på hold, så kan du altid selv forsøge enten at konvertere bilaget eller skubbe det til e-arkiv. Lige så snart det blå ikon er synligt i ’Bilag på vej’, så er bilaget på hold, fordi systemet ikke automatisk kunne konvertere bilaget til en e-faktura.
Loggen – hvad viser den?
I loggen kan du se, hvad der er sket med bilaget og hvornår, efter det er afleveret til konvertering.
Der står:
- Hvem der evt. manuelt har været inde og rette i data,
- Hvilken fejlmelding der er kommet fra Nemhandel som årsag til at det ikke kunne konverteres mv.
Fejltekst oversættelser
Fra Nemhandel får vi en del tekniske fejltekster retur; en del af dem har en specifik fejl kode fx ”[F-INV126]”. Efter denne fejl kode står der typisk, hvilken varelinje en evt. fejl befinder sig i. Her er en lidt forsimplet oversigt over et udsnit af, hvad diverse fejlkoder betyder;
- [F-LIB020]: Blankettypen er forkert
- Dette kan skiftes oppe i højre hjørne
- [F-LIB114]: IBAN nr. må max være 34 tegn
- Tjek om IBAN nr. ser rigtig ud – eller slet alt der står i IBAN felterne
- [F-INV126]: Summen af varelinjerne skal være lig med samlet beløb ekskl. moms.
- Der er højst sandsynligt en afrundingsfejl, tjek linjerne igennem og se om de hvide sum felter stemmer overens med de grå beregnede sumfelter
- [F-LIB156]: Betalings ID i FIK koden skal altid være 15 tal ved kortart kode 71
- Tjek FIK linjen om den indeholder for lidt eller for få tal. Indeholder den for få, så indsæt X antal ”0”’er ind forrest for at nå op på de 15 tegn.
- [F-INV147]: Værdier i varelinjer må ikke være 0
- Nemhandel vil ikke godtage varelinjer med summen 0, derfor skal disse slettes, for at fakturaen kan godkendes og lande i Summax/InterCount som en e-faktura
- [F-LIB305]: Kreditor ID skal være 8 tegn
- Indeholder Kreditor ID ikke 8 tegn, vil NemHandel ikke godkende – tjek PDF bilaget om det indeholder 8 tegn.
- [F-INV163]: Blank beskrivelse i varelinje
- Der skal være mindst et tegn i varelinjen i teksten, for at Nemhandel vil godkende en e-faktura.
- [F-LIB184]: Der mangler ”DK” foran CVR-nummeret
- Indsæt ”DK” foran cvr i cvr nr. feltet
- [F-INV340]: Antal * stk. pris giver ikke den OCR afløftede sum
- Tjek om enhedsprisen er angivet i anden måleenhed end antal, eller om der er angivet mere end 2 decimaler i nogle af felterne. (Se mere om hvordan mere end 2 decimaler håndteres længere nede)
- SOAP: Der er sket en teknisk fejl
- Kig bilaget igennem, er der ikke nogen åbenlyse fejl, så tryk ”gensend”. Fejler bilaget stadig med samme fejl, så kontakt supporten eller send bilaget til e-arkiv, hvis du ikke vil afvente Seges’ 'Ret bilag' team.
NemHandel vil ikke acceptere tal med mere end 2 decimaler i nogen felter, hvad gør jeg?
En del leverandører bruger mere end 2 decimaler i enten antal eller enhedspris, som det nedenstående eksempel.
NemHandel regner dog udelukkende i 2 decimaler, og derved vil der være en afrundingsforskel, som gør, at bilaget fejler i konverteringen. Den måde det kan løses på er ved at indsætte en ekstra linje med forskellen mellem beløbet med 2 decimaler og det antal decimaler bilaget oprindeligt har, som gjort her;
Det er vigtigt, at teksten på linje 2 er sigende, for at vi får landet afrundingen rigtigt i bogføringen.
Hvordan håndterer jeg delvis moms?
Momsen håndteres på varelinjeniveau, så er der en varelinje, der både dækker over et beløb med og uden moms, skal der manuelt laves en ny line til delen uden moms. Er det blot en enkelt varelinje, der er uden moms, så skal momssatsen på den pågældende linje blot rettes til 0. Et eksempel er en YouSee faktura, hvor der ikke er moms på Koda-delen af abonnementet.