DMS - Beregning af procent spild af kvier i Prognose
Sådan beregner du procent spild af kvier i modulet Prognose
Sidst opdateret:
I modulet Prognose:
Dødfødte
Den er sat til værdien ”Pct. dødfødte kalve”, jf. prognosegrundlag køer (som er beregnet ud fra alle kælvninger). Her = 2 pct.
Det kendte nøgletal ”Pct. dødfødte kalve” er valgt for at undgå tilfældige udsving pga. forskel i dødelighed mellem kvier/tyre, opdrætskvier/slagtekvier.
(OBS: Hvis tallet kun blev beregnet ud fra fødte opdrætskvier, ville tallet være: 4 dødfødte opdrætskvier ud af i alt 87 fødte opdrætskvier = 5 pct.).
Døde i opdrætsperioden
Den er sat til værdien af dødelighed 1-180 (Kaplan-Meier) + dødelighed over 180 dage, jf. prognosegrundlag kvier: Her = 3 + 2 = 5 pct.
Slagtet i opdrætsperioden
Den er sat til pct. slagtede opdrætskvier sidste 12 mdr. korrigeret til slagtede i hele opdrætsperioden (her = 25,5 mdr.). Slagtede sidste 12 mdr. = 19 * 100 / 209 = 9 pct., jf. prognosegrundlag kvier.
Bemærk her, at pct. ikke beregnes ud fra alle årskvier (225), men ud fra alle opdrætskvier = 209. Korrektion til hele opdrætsperioden: 9 * 25,5/12 = 19.
Bemærk principiel forskel på ”Pct. slagtede pr. år” og ”Andel slagtet af en årgang”.
I denne besætning fødes der omkring 100 opdrætskvier pr. år (faktisk kun 87 i 2018). I 2018 blev der i alt slagtet 19, så estimatet på 19 pct. pr. årgang passer fint her.
Bemærk i øvrigt
Hvis landmanden mener, der er ændringer i produktionen (f.eks.at der ikke længere slagtes så mange opdrætskvier), så kan beregningsgrundlaget for prognoseperioden ændres.