DMS - FAQ til Foderbudget

Hvordan indgår fodereffektiviteten i foderbudgettet?

Den største del af foderet på foderbordet optages af dyret og bliver omsat til produktion af mælk, kød og foster samt vedligehold. Der er dog en mindre del af foderet, som enten passerer uudnyttet gennem koen eller er direkte foderspild.

På foderbudgetfanen skal du indtaste den mængde foder, som du forventer, dyret udnytter til livsytringer. Det vil typisk være en ration med en energibalance på 100% (energi i foderet opfylder dyrets behov). I beregningen af totalforbrug tager foderbudgettet hensyn til, at en mindre del af foderet på foderbordet passerer uudnyttet gennem koen eller er spild. Som bruger kan du angive energiudnyttelsen på grundlagsfanen. En energiudnyttelse på 93 % betyder, at 93 % af foderet udnyttes til livsytringer og 7 % af foderet er uudnyttet.

Totalforbruget af foder pr. fodergruppe beregnes som:

(ration indtastet * antal foderdage) / energiudnyttelsen

Foderbudgettet tager ikke hensyn til eventuelle ændringer i næringsstofbehovet i løbet af budgetperioden. Rationsparametrene beregnes i forhold til fodervurderingssystemet NorFor. Den beregning kræver, at vi definerer det dyr, som optager rationen. Derfor definerer Foderbudgettet et standarddyr for hver budgetgruppe. Standarddyret er det samme gennem hele perioden. Hvis der i foderbudgetperioden er ændringer, som giver anledning til ændring i foderforbruget, skal man som bruger tage hensyn til dette i vurderingen af foderbehovet. Det kan være aktuelt ved f.eks. en ydelsesstigning for køerne eller ændring i kælvningsalder for kvierne.

Rationsparametrene beregnes med fodervurderingssystemet NorFor. Den beregning tager udgangspunkt i det dyr, som optager rationen. Derfor definerer Foderbudgettet et standarddyr for hvor budgetgruppe. For tyre, samt i de tilfælde hvor kvierne er i pension, kan programmet ikke beregne, hvordan standarddyret ser ud. For kvierne vil det typisk være et gennemsnit af meget små kvier og meget store kvier. For tyre vil det kræve oplysninger om bl.a. tilvækst og slagtevægt.

Hvis man som bruger ønsker en næringsstofmæssig vurdering af rationen, kan det gøres i modulerne Foderplan eller Foderkontrol.

Rationsparametrene beregnes med fodervurderingssystemet NorFor. Denne beregning tager udgangspunkt i det dyr, som optager rationen. I foderbudget defineres et standarddyr for hver budgetgruppe. Standarddyret er et dyr, der beskriver det gennemsnitlige foderbehov for budgetgruppen. I Foderbudget indgår ydelsen fra prognosen. I foderplan er det det indtastede ydelsesniveau, der indgår i definitionen af et standarddyr. Derudover kan dyretyperne opdeles i flere grupper end i foderbudget, hvor hver gruppe er defineret ved ét standarddyr. Alt dette er med til skabe en forskel i næringsstofberegningerne mellem det at planlægge en ration, der tilfredsstiller den høj ydende kos behov (Foderplan) og planlægge foderforbruget over en periode (Foderbudget).

Hvad er forskellen på foderplan og foderbudget?
Foderplan og Foderbudget er tiltænkt to meget forskellige planlægningsniveauer. I foderbudgettet planlægger du det samlede foderforbruget over en periode, typisk frem til afslutningen af næste høst år. Målet vil være et grundlag for produktionsbudgettet, et grundlag for indkøb af fodermidler eller en vurdering af grovfoderbeholdningerne. I foderbudgettet tager du udgangspunkt i en ration til malkende, golde, kvier, småkalve og tyre. Ud fra rationen i de enkelte perioder beregnes det totale foderforbrug samt forbruget pr. mdr.

I Foderplan et det målet at planlægge den optimale foderration til en gruppe af dyr. Du kan opdele besætningens dyr i flere grupper og dermed tildele det enkelte dyr en optimal ration.

Antallet af småkalve beregnes med udgangspunkt i prognosen. Antallet af kviesmåkalve overføres direkte fra besætningsprognosen, hvor antallet bestemmes ud fra antal fødte, dødelighed samt slut småkalveperiode. Antallet af tyresmåkalve bestemmes af antal fødte tyrekalve fra besætningsprognosen samt antal uger tyrene indgår i småkalveperioden indtastet på grundlagsfanen.

Som udgangspunkt omfatter modulerne Besætningsprognose og Produktionsbudget kun produktionsgrenen mælkeproduktion + opdræt. Derfor foretages der ingen fremskrivning af handyrene i besætningsprognosen, og produktionen af slagtekalve eller ungtyre indgår ikke i produktionsbudgettet. I forbindelse med foderbudgettering er det dog vigtigt at kunne vurdere bedriftens samlede foderbehov herunder fordele grovfoderet mellem dyregrupper. Derfor er der i foderbudgettet mulighed for at medtage tyre. Tyrene indtastes som antal årsdyr, og programmet fordeler dyrene jævnt over hele foderbudgetperioden. Bemærk, at foderet til tyrene ikke indgår i produktionsbudgettet. Tyrene kan indgå i bedriftens samlede budget via indlægning af en landskalkyle i Ø90.