DMS - Håndtering af kønssorteret sæd

Alle kombinationer af sædtype/race, der anvendes i praksis, kan håndteres.

• Andel af køerne hhv. kvierne, der påbegyndes med de enkelte sædtyper, herunder også kønssorteret kødkvægsæd af typen ks t (tyreafkom)
• Maks antal insemineringer pr. type af kønssorteret sæd
• Alternativ sædtype, hvis der ikke opnås drægtighed
• Drægtighedspct. pr. sædtype

Eksempel på startparametrene under reproduktion kan ses i skærmbilledet nedenfor:

Samlet oversigt over ændringer:

Startværdier:

• Andel kønssorteret sæd: Andel af alle insemineringer, hvor der er anvendt kønssorteret sæd af typen ks k (kvieafkom)
• Andel kødkvægsæd: Andel af alle insemineringer, hvor der er der anvendt ins.tyr af kødrace uanset om sæden er kønssorteret eller ej

• Køer påbegyndt med ks k sæd: Andel af alle køer påbegyndt med kønssorteret sæd af typen ks k (kvieafkom).
• Køer påbeg. med kødkvægsæd i alt: Andel af alle køer påbegyndt med kødkvægsæd (konventionel eller ks t).
• Heraf køer påbegyndt med ks t sæd: Beregnes som andel af køerne påbegyndt med kønssorteret kødkvægsæd af typen ks t (tyreafkom) i forhold til alle køer påbegyndt med kødkvægsæd.

De nye startværdier findes også i Nøgletalstjek.

Bemærk, at de nye startværdier ”Andel påbegyndte"" af kønssorteret sæd ofte vil være højere end de tidligere startværdier ”Andel af hhv. kss eller kødkvægssæd”, jf. den generelle reprostrategi om at starte med kønssorteret sæd og så skifte (typisk) til konv. sæd, hvis der ikke er opnås drægtighed efter et antal insemineringer.

Bemærk endvidere standardværdierne for følgende nye startparametre for kønssorteret sæd er generelle:

• Maks antal insemineringer med kønssorteret sæd (standard = 2)
• Sædtype efter maks. antal insemineringer (standard = konv. sæd)

Dvs. ved udarbejdelse af prognoser fremover bør det sikres, at de disse parametre er sat, så de passer på den enkelte bedrift.
Se tooltip for yderligere info om startværdier.

Fremskrivningsprocedure:

Tidligere skete fordeling af sæd tilfældigt blandt alle insemineringer, dvs. andele af de forskellige sædtyper blev overholdt, men ikke styret ifht. køernes cyklus.
I fremskrivningen er det nu muligt at angive hvilken type sæd, man ønsker anvendt pr. inseminering. Eksempelvis er det muligt at starte op med f.eks. kønssorteret sæd og så skifte til konv. sæd efter et bestemt antal forgæves forsøg på at få koen/kvien drægtig. Men der kan også skiftes fra f.eks. ks k sæd (kvieafkom) til ks t sæd (tyreeafkom), f.eks. i jerseybesætninger.

Resultater:

De nye beregninger påvirker prognoseresultaterne for antal:

• Lev.fødte tyre malkerace
• Lev.fødte tyre kødkvægkryds
• Lev.fødte opdrætskvier
• Lev.fødte kvier kødkvægkryds

I Prognosen kan disse resultater ses på følgende faner:
Køer:

• Lev.fødte tyre malkerace
• Lev.fødte tyre kødkvægkryds

Kvier:

• Lev.fødte opdrætskvier
• Lev.fødte kvier kødkvægkryds

Insemineringsstrategi

Parametrene er også tilføjet på fanen Insemineringsstrategi, som erstatning for parametrene ”Kælvninger med kss” og ”Kælvninger med kødkvæg”.
Af hensyn til plads og ønske om at kunne udskrive resultater på én side, er graf ""Produktion af opdrætskvier i forhold til behov"" fjernet på fanen Insemineringsstrategi.

Nye kombinationer af sædtype/race i fremtiden

Der er gjort klar til at kunne håndtere nedenstående nye kombinationer af sædtype/race, hvis det bliver aktuelt:

• Andel dyr, der er påbegyndt med ks t, malkerace
• Andel dyr, der er påbegyndt med ks k, kødrace

Fremadrettet er det vigtigt at koordinere arbejdet omkring udarbejdelse af prognoser mellem avlsrådgivere og produktionsrådgivere, så prognosen afspejler den ønskede avlsstrategi.