DMS - Hjælp til opsætning af Listeudskrifter
Du kan selv vælge, hvilke oplysninger du vil have på listeudskriften
Sidst opdateret:
Når det ønskede listeudskrift er åbnet, kan du under ’Vælg kolonner’ (1) vælge, hvilke oplysninger du ønsker at have på listeudskriften.
Under ’Mulige oplysninger/kolonner’ i venstre side ser du alle de kolonner/oplysninger, som du har til rådighed for den valgte listeudskrift. I højre side under ’Valgte oplysninger/kolonner’ ser du de oplysninger, der allerede vises på listeudskriften. Du kan tilføje eller fjerne kolonner ved knapperne i midten (2) og på den måde bestemme hvilke oplysninger du vil se for dyrene på listen.
Med pilene (3) kan du ændre rækkefølgen på de viste kolonner. Du kan dog ikke flytte ’Dyr nr.’, da det altid vil stå øverst og dermed længst til venstre på listeudskriften.
Når du har valgt de oplysninger, som du ønsker på din listeudskrift, kan du se den pågældende liste. Tryk på (4) og se resultatet af din liste.
Øverst på listen har du adgang til at udskrive, overføre til Excel eller PDF (1), samt at ændre listen tilbage til standard (1). Ved at trykke ’Genindlæs standardliste’ (2) nulstilles listen og kolonnerne på listen vil igen være opsat ud fra standartkriterier.
Sortér på listen
Du kan sortere listen på alle kolonner (3). Det gør du ved at klikke på overskriften på den kolonne, som du ønsker at sortere efter.
Ved første klik sorteres kolonnen i stigende orden med den laveste værdi øverst.
Når du klikker endnu engang på kolonneoverskriften, vil listen blive sorteret i faldende orden.