DMS - Klovbeskærer I køerne på de bedste tidspunkter?
Nu kan du få en oversigt i DMS over, hvornår dine køer bliver klovbeskåret i forhold til kælvning.
Sidst opdateret:
Følger I reelt jeres klovbeskæringsstrategi? Et tjek betaler sig.
SEGES anbefaler, at køerne klovbeskæres i forhold til deres kælvningstidspunkt, fordi det bidrager til en bedre klovsundhed. Fx viste en nylig stor analyse af klovregistreringer, at klovbeskæring ved goldning giver 20 pct. lavere risiko for sålesår i efterfølgende laktation, i forhold til hvis køerne ikke beskæres ved goldning.
I DMS kan du udpege køer og kvier til klovbeskæring i forhold til kælvning. Men som noget nyt kan du nu også få en oversigt over, i hvor høj grad køerne rent faktisk klovbeskæres i forhold til de ønskede tidspunkter.
I menuen til venstre går du ind under Analyser og lister =>Analyseudskrifter=> Klovsundhed.
Ud fra oversigten kan du drøfte din klovbeskæringsstrategi med fx din klovbeskærer, besætningsdyrlæge eller kvægrådgiver.