Ø90 – Indkomstdisponering og skatteberegning – Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskat beregnes i billedet "Indkomstdisponering og skatteberegning"
Sidst opdateret:
Indhold
Beregningens omfang
Ejendomsværdiskat beregnes i billedet Indkomstdisponering og skatteberegning
Ø90 kan beregne ejendomsværdiskat for ejendomme, der er placeret på kontonumrene 1000 00, 1000 01, 1020 50, 1020 51 og 1020 52. Beregningen sker på grundlag af supplerende oplysninger og resultatet af sidste år.
Hvis man ønsker at bruge et andet grundlag end ultimo værdien på stuehus mv.
Som udgangspunkt bliver beregningen foretaget på grundlag af ultimo posteringer (V=2) på konto 1007 xx og 1020 xx og 1020 xx. Man kan dog vælge at bruge et andet grundlag, som træder i stedet for ”Stuehus vurdering (erstatter balancen)”.
Fra indkomståret 2024 vil grundlaget for beregning blive ganget med 80% jævnfør §13 stk. 2.
Almindelig beregning
Hvis der er tale om en "almindelig" beregning, behøver I kun at sikre jer, at de supplerende oplysninger er rigtige.
Den almindelige beregning kan anvendes, når personen
- ikke modtager efterløn eller fleksydelse
- ikke er gift med en, der modtager efterløn eller fleksydelse
- ikke enke/enkemand efter en, der modtog efterløn eller fleksydelse
Supplerende oplysninger til beregningen
Ud over stuehusværdien fra overførslen fra SKAT kræver beregningen af ejendomsværdiskat flere oplysninger. De kan alle ses i underfanen ”Supplerende oplysninger”:
Eksempel på supplerende oplysninger til beregninger
Grundskyld skal indtastes til skatteberegningen
Grundskyld af bolig bliver opkrævet via A- og B-skatten og skal derfor indtastes for at få skatteberegningen i Ø90 korrekt.
Ejer og ægtefælles grundskyld vil så indgå i skatteberegningen.
Skatterabat
Skatterabat skal indtastes pr. bolig og vil blive fordelt i forhold til ejerforhold.
Skatterabatten erstatter den tidligere beregning af maksimal stigning i ejendomsværdiskatten.
Hvis de almindelige regler ikke er tilstrækkelige
Hvis beregningen ikke skal følge de almindelige regler, skal I indtaste ekstra oplysninger til beregningen på stamdata eller periodens data vedrørende ejendomsværdiskat. For hver ejendom er der en række muligheder for at ændre beregningen, og disse ændringer vil gælde fra og med det indkomstår, hvor de rettes.
Landmanden er efterlevende til alderspensionist
For at få beregnet pensionistnedslag for en enkemand eller en enke efter en alderspensionist, skal I skrive Ja til "Beregningen skal gennemføres for en efterlevende til alderspensionist".
Oplysningen gælder for alle fem ejendomme og har kun betydning for en enlig.
Uden nedslag ved køb senest 1/7-98 (max 1.200 kr.)
I kan fravælge beregning af nedslaget efter §7 på 4 promille for ejendomme købt senest 1/7-98 på stamdata.
For eksempel relevant for lejlighed i en udlejningsejendom.
Kun beboet en del af året
Hvis ejendommen kun har været til rådighed i en del af året eller hvis kun en del af ejendommen er anvendt til beboelse, skal I indtaste andelen på stamdata.
Landmand og ægtefælle, der begge ejer en andel
Hvis der beregnes for et ægtepar eller et samlevende par, der hver ejer en andel af ejendommen og ejendommen står på ét kontonummer i balancen, skal I være opmærksomme på ejerprocenterne.
Ægtepar
Det er hele stuehusvurderingen, der skal indtastes (eller bliver overført).
Ejerandelen i prisgruppen i billedet ”Ejendomsværdi” skal være den samme som landmandens + ægtefællens ejerandele i stamdata vedrørende ejendomsværdiskat.
Samlevende
Hvis I har hele ejendommen på én konto i balancen, skal I anføre 100 % ejerandel hos "ejeren" og lave to manuelle korrektioner, der flytter samleverens andel af den beregnede skat. Dette skal gøres hvert år.
Eksempel, hvor landmanden ejer 60 % og samleveren 40 %:
|
Tekst i periodens data vedr. skattemæssige beregninger |
Oplysning |
|
40 % overført til medejer |
-5.430 |
|
40 % af skat vedr. Landevejen 50 |
5.430 |
Læg mærke til at I selv kan rette teksterne, og den rettede tekst bliver skrevet i regnskabets specifikation af ejendomsværdiskatten.
Hvis man slet ikke ønsker automatisk beregning
Undertryk beregning
I kan stoppe al automatisk beregning ved at sige Nej til automatisk beregning på stamdata. For eksempel relevant for fast ejendom i udlandet eller hvis I selv vil angive skatten.
Manuel korrektion af årets ejendomsværdiskat
I kan indtaste en manuel korrektion med tilhørende tekst (svarende til en kontotekst). Korrektionen virker, selv om I har stoppet beregningen. Hvis I indtaster manuel korrektion, bør I med det samme sige Nej til "Skal stigningen i fh.t. sidste år begrænses".
Eksempel
Hvis I kender den rigtige ejendomsværdiskat, kan det være lettere at stoppe beregning og selv indtaste det rigtige beløb som "Manuel korrektion" frem for at rette flere detaljer i beregningen. Kan også anvendes til ejendomme, der er placeret på andre konti, da korrektionen bliver vist for sig selv.
Beregninger før 2024
Ved beregninger før 2024 skal der styr på oplysninger fra året før
Hvis Ø90 beregnede ejendomsværdiskatten året før, så vil stamdata og sidste års tal som udgangspunkt allerede være i orden. De kan ses som primo i tilknyttede konti:
Uden begrænsning af stigningen i forhold til sidste år (før 2024)
I kan fravælge begrænsning af stigningen i forhold til sidste år ved at skrive Nej. Det er for eksempel relevant, hvis I har indtastet korrektion sidste år, så sammenligningsgrundlaget ikke er korrekt. Det kan også være aktuelt i ombygningsår, fordi Ø90 kun stopper beregningen, hvis ejendomsværdien er steget mere end 100 %. Det vil ikke altid være tilfældet, selv om husets forskelsværdi er steget mere end 100 %.
Ø90 laver kun begrænsningen, hvis der findes en ejendomsværdiskat fra sidste år at sammenligne med. Hvis I anvendte automatisk beregning sidste år, vil der være gemt et sammenligningsgrundlag. Ellers kan I indtaste det i primo.