SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 - Leasing

    Håndtering af leasing i Ø90 og DLBR portalen

    Når der bliver købt et aktiv med en leasingkontrakt, skal der først undersøges, om det er en operationel leasing, eller om det er finansiel leasing.  

    Finansiel leasing

    Leasingydelser

    Leasingydelsen skal i den løbende kontering placeres på 4888 (sp. 50-99). Ved opgørelse flyttes med en driftsmæssig efterpostering en andel, der er et beregnet afdrag til kontiene 2394–2396, og resten (beregnet rente) flyttes til 5499. 

    Totalt set bliver dette ”afdrag”, der ikke længere modregnes i årets indkomst, så modsvaret af, at der beregnes afskrivning på den beregnede aktivpost, der så modregnes i årets indkomst.

    Skatteregnskab

    Da de skattemæssige afskrivninger overgår til leasinggiver, kan der ikke være finansiel leasing i et skatteregnskab, derfor forbliver leasingydelsen skattemæssigt på konto 4888 xx

    Budget

    Afdrag og renter justeres på konto 5499 og 2394-2396

    Årsrapport og Budget

    Ved finansiel leasing, skal der oprettes et lån og et afskrivningsobjekt i årsrapporten.

    Der anvendes særlig konti til det beregnede lån (2394 – 2396).

    Anlægskartotek i DLBR-Portalen – Opret leasing aktiv

    Brug funktionen til opret leasing aktiv under fanen Aktiver-Årsrapport.

    • Gå til Aktiver – Årsrapport
    • Klik på knappen Opret leasing aktiv øverst til højre
    • Udfyld alle oplysninger fra kontrakten.

    Felter der skal udfyldes:

    • Virksomhedstype: Primær (default), Sekundær eller Privat
    • Aktivgruppe: Udpeg hvilken aktivgruppe det leasede aktiv hører til
    • Konto: Vælges kun ved sekundær virksomhedstype (82xx) eller driftsmidler (83xx)
    • Konto til leasinggæld: Udpeg gældskontoen (2394 xx – 2396 xx). Hvis kontoen ikke findes, opret den i Ø90 kontoplan med flueben i 'Anvendt'.
    • Navn på aktiv, Ibrugtagningsdato, Levetid, Anskaffelsessum, Scrapværdi (valgfri)
    • Sted og Produktionsgren: Stedkode bruges til opfølgning ved stedopdelte budgetter
    • Kommentar: Anbefalet – noter f.eks. hvor kontrakten findes og kontrakt nr.

    Når aktivet er gemt, oprettes leasinggælden automatisk,

    • i regnskab når opgørelsesbillederne i Ø90 beregnes
    • i budget når data fra anlægskartotek opfriskes

    I anlægskartoteket i dialogen ”Rediger aktiv” står der leaset, hvis aktivet er leaset. Det fremstår også af PDF-udskriften

     

    Se E-læring for investeringer Modul: Opret leasing

    Tilbagekøb af leaset aktiv

    Bogføring

    Tilbagekøbsværdien bogføres på kontoen for leasinggæld (239x xx). I årsrapporten er leasinggælden herefter næsten udlignet – der kan eventuelt stadig mangle renteefterpostering.

    Årsrapport og budgetopfølgning (forventet resultat)

    Gå til Aktiver – Årsrapport, find aktivet og åbn Rediger aktiv (grøn blyant):

    • Tryk på knappen Tilbagekøb leasing i bunden af billedet
    • Angiv Skatteværdi og vælg Driftsmiddelsaldo (kun i regnskab)
    • Klik Gem og luk – aktivet opdateres i årsrapporten eller budgetopfølgning og et skattemæssigt aktiv oprettes automatisk i regnskab. 

    Særligt i budgetopfølgning: 

    • Et leaset aktiv oprettet i løbet af et år vises i realiseret periode fra ibrugtagningsdatoen.
    • Et leaset aktiv kan tilbagekøbes i forventet resultat
      1. Tilbagekøbes aktivet senere i regnskabet (realiseret) slettet et evt. Tilbagekøb i forventet resultat automatisk – der er altså ikke behov for manuel oprydning. 

    For regnskab vil den skattemæssige del af leasinggælden automatisk blive håndteret, når opgørelsesbilledet ”Anlægskartoteksummer og vedligehold” beregnes.

    I budgetopfølgning vil leasinggælden automatisk blive reguleret ved opfrisk. 

    Fortryd tilbagekøb 

    I budgetopfølgning kan tilbagekøbet slettes i forventet. 

    Er tilbagekøbet foretaget med f.eks. forkert beløb, forkert driftsmiddelsaldo eller forkert leasinggæld-konto, kan tilbagekøbet fortrydes i regnskab ved at:

    • Find aktivet i anlægskartoteket
    • Knappen Fortryd tilbagekøb vises i bunden af Rediger aktiv-dialogen, hvis et tilbagekøb er registreret
    • Fortrydelsen nulstiller tilbagekøbet og der kan startes forfra. 

    Se E-læring for anlægskartotek Modul: Tilbagekøb af leasing 

    Operationel leasing

    Alle leasingaftale er skattemæssigt operationel, da de skattemæssige afskrivninger overgår til leasinggiver.

    Ved en operationel leasingkontrakt skal alle leasingydelser konteres på 4888 (sp. 00-49).

    Er der tale om leasing af biler, skal du være opmærksom på, om der er fuldt eller delvist momsfradrag.

    Ved regnskabsopgørelsen skal du kontrollere, at der er 12 leasingydelser om året. Derudover skal du ikke foretage dig andet. Operationel leasing skal i regnskabet fremgå af konto 4888.

    Er denne vejledning nyttig?