Summax - Enkel godkendelse af bilag i Summax Arkiv
Enkel godkendelse af bilag i Summax Arkiv
Sidst opdateret:
I e-arkiv er det muligt på en enkel måde at markere om et bilag er godkendt/kontrolleret.
Ved opdelte roller mellem betaler og godkender får betaler et godkendt materiale, da det er muligt at opdatere et bilag med ”Godkendt”. Betaler kan på denne måde se hvad der er godkendt/kontrolleret og klar til betaling.
I e-arkiv under Regnskabsbilag eller under Indbakke ses kolonnen ”Godkendelse”. Der kan sorteres og filtreres på indholdet i denne kolonne.
I det enkle godkendelsesflow kan man markere et bilag som ”Godkendt” i billedet ”Vis dokument”.
Feltet ”Godkendelse” kan i det enkle godkendelsesflow antage værdierne ’ '(Blank) eller 'Godkendt'.
Feltet kan kun ændres for et bilag som ikke er en bogført e-faktura og hvis der for dette CVR nummer ikke anvendes CorpayOne godkendelsesflowet.