Ø90 – Dataoverførsel fra Realkredit - Generelt
Overførsel af data fra realkreditinstitutter adskiller sig fra de øvrige afgivervirksomheder ved, at der er tale om "en til en"-relationer
Sidst opdateret:
Terminsafregninger og årsoplysninger fra realkreditinstitutter kan overføres til Ø90.
Forudsætning:
- Realkreditinstituttet skal være tilsluttet Dataoverførsel
- Der skal oprettes et samtykke til realkreditinstituttet
- Der skal tilkobles kontering på hvert enkelt lån.
Dataoverførsel fra realkredit foretages via særlige skærmbilleder, hvor der er mulighed for at knytte en oplysning sammen med et kontonummer. Sammenhænge skal etableres for hvert enkelt lån på ejendommen.
På landsniveau er der lavet en vejledende kontering til de oplysninger, der kan overføres. Konteringen er generel og gælder for alle kreditinstitutter.
Overførsel af data fra realkreditinstitutter adskiller sig fra de øvrige afgiver virksomheder ved, at der er tale om "en til en" relationer, som gør det nødvendigt at tilrette konteringen på hvert enkelt lån for sig på ejendomsniveau.
Fra realkreditinstitutter kan der overføres posteringer af typerne:
- Ekstern omsætning
- Status
- Efterpostering
Hvad kan overføres fra de enkelte realkreditinstitutter?
DLR
- Terminsafregninger
- Årsopgørelser
- Oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering
Nykredit
- Terminsafregninger
- Årsopgørelser
- Oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering
Realkredit Danmark:
· Terminsafregninger
Kasseregistrering
Posteringer til kasseregistrering overføres som omposteringer på samme måde som overførsel fra øvrige virksomheder. Omposteringerne modposteres på mellemregningskontoen, som skal udlignes manuelt ved betaling via kassebogen.
Statusposteringer
På statustidspunktet overføres oplysning om bl.a. restgæld, og der dannes skatte- og driftsmæssige statusposteringer.
Efterposteringer
Ved overførsel fra realkreditinstitutter kan der overføres oplysninger som dannes som efterposteringer. Efterposteringer kan dannes både ved årlige overførsler (ud fra årsopgørelser), eller ved ydelsesopkrævninger. Fælles for efterposteringerne er, at de dannes for en 12 måneders periode, svarende til ejendommens statustidspunkter.
Anvendelse
Dataoverførsel fra realkreditinstitutter foretages på samme måde som for øvrige virksomheder. Det vil sige, at der skal foreligge aftale om Dataoverførsel med landmanden, og samtykke skal oprettes i skærmbilledet med Samtykke.
Tidspunkt for overførsel
Data bliver overført til Ø90 sammen med data fra de øvrige virksomheder, det vil sige ca. den 5. hverdag i den efterfølgende måned.
På lands-, kreds- og ejendomsniveau findes skærmbilleder til realkredit "Dataoverførsel realkredit”. På landsniveau findes sammenhæng med vejledende kontering til de forskellige lånetyper, svarende til kontoplanens opdeling. På kredsniveau er der mulighed for at ændre den vejledende kontering.