Ø90 – Dataoverførsel til kasseregistrering - Regnskabskontorets opgaver
Regnskabskontorets opgaver i forbindelse med Dataoverførsel er minimale, når samtykke er oprettet.
Sidst opdateret:
Regnskabskontorets opgaver i forbindelse med Dataoverførsel er minimale, når samtykke er oprettet.
Det arbejde, der kan være, er f.eks. at vedligeholde den løbende kontering, ændre konteringen hvis virksomheder fusionerer eller at slette tilladelser, hvis en virksomhed eller en landmand ophører. Der kan ligeledes være lidt tilretning af kontering vedrørende Dataoverførsel fra realkreditinstitutter i billede "Dataoverførsel Realkredit”, hvis en landmand får tilknyttet nye lån, eller hvis landmanden indfrier lån.
Samtykke
Det første, kontoret skal gøre, når en ejendom skal starte på Dataoverførsel, er, at oprette et samtykke for ejendommen for at få overført data. Før et samtykke må oprettes, skal der foreligge et skriftligt samtykke fra kunden, som skal opbevares af regnskabskontoret.
Start samtykke
Når der er indberettet en startdato i billedet Samtykke modtager landmanden og regnskabskontoret en enslydende kvittering på oprettelsen af samtykket til Dataoverførsel.
Stop samtykke
Når en virksomhed ophører, eller når en kunde ophører med at få Dataoverførsel fra en virksomhed, skal samtykket stoppes. Stop af et samtykke foretages ved at indberette en stopdato i billedet Samtykke.