SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Indkomstdisponering og skatteberegning - Selvangivelse og regnskabsoplysninger

    Kan ses i opgørelsesbilledet 'Indkomstdisponering og skatteberegning' i fanen Selvangivelse

    Selvangivelse og regnskabsoplysninger kan ses i opgørelsesbilledet 'Indkomstdisponering og skatteberegning' i fanen Selvangivelse og udskrives i skatteregnskaberne. Ø90 fastlægger indholdet på grundlag af regnskabets tal og nogle supplerende oplysninger. Udskrivning af regnskabsoplysninger er afhængig af omsætningens størrelse.

    Nogle af selvangivelsens sjældent benyttede felter kan ikke udfyldes ud fra regnskabets posteringer alene. For at udfylde disse felter skal I indtaste supplerende oplysninger til selvangivelsen i dialogen selvangivelse: Funktioner > Periodens data > Selvangivelse og skat. [Alt] + [F] + [E] + [S]. Se særskilt afsnit om indtastningen

    Nogle af oplysningerne indgår ikke i skatteberegning

    Nogle af de sjældent brugte oplysninger indgår ikke i skatteberegningen. Det gælder bl.a. ”Hædersgaver”. For at få en korrekt skatteberegning kan det beregnes på SKAT’s hjemmeside og korrektionen tastes i fanen Skattegrundlag:

    Regnskabsoplysninger (selvangivelsens side 4) 

    Regnskabsoplysningerne erstatter det tidligere virksomhedsskema. Se definition af felterne i vejledningen.

    Hvis det drejer sig om en virksomhed med mindre end 300.000 kr. i nettoomsætning, er der kun krav om at udfylde felterne vedrørende SVR-/SE-nummer (300), fritagelse (301), begrundelse for fritagelse (302) og revisorbistand (303-306).

    Ifølge SKAT's vejledninger skal der indsendes et skema for hver virksomhed, og det er I nødt til at gøre manuelt.

    Hvis det drejer sig om en virksomhed med flere ejere, skal alle felter undtagen 328 udfyldes med det samlede beløb for virksomheden. I felt 328 skal man skrive sin egen andel (beløb) af regnskabsmæssigt resultat efter renter. For deltagere i I/S betyder det:

    • Hvis I/S er den eneste virksomhed, skal I manuelt udfylde side 4 til erstatning for den, der sidder i regnskabet. Ifølge SKATs vejledning på internettet er det virksomhedens samlede resultat der skal anføres undtagen i felt 328.
    • Hvis I/S er en af flere virksomheder, skal I manuelt udfylde side 4 for hver virksomhed. Ø90 kan ikke adskille eget landbrug og andel af I/S, blandt andet fordi renter ikke kan identificeres, og fordi I/S-resultat kan være overført til en 38xx konto.

    Ekstra oplysninger til regnskabsoplysningerne 

    De ekstra oplysninger findes som stamdata vedrørende udskrifter: Funktioner > Stamdata > Beregninger og udskrifter, vælg opgaven: Skattemæssige beregninger. [Alt] + [F] + [M] + [B], [Alt + P] + pil ned til opgaven Skattemæssige beregninger. Se særskilt afsnit om indtastningen


    Regnskabsoplysninger - når der er flere virksomheder 

    Erhvervsdrivende med flere virksomheder

    Hvis ejeren driver eller deltager i flere virksomheder, skal han give regnskabsoplysninger for hver virksomhed for sig.

    Om man driver én eller flere virksomheder må afgøres med udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed. Driver han fx en udlejningsejendom samtidig med en fabrikationsvirksomhed, er der tale om to virksomheder.

    Driver han flere ensartede virksomheder fx landbrug og maskinstation, kan disse betragtes som én virksomhed.

    Flere virksomheder i Ø90

    Vi giver mulighed for at der automatisk udfyldes 1 ekstra side til selvangivelsen med oplysninger for 1 ekstra virksomhed, der konteres på konto 820x. Der skal CVR nr. på den anden virksomhed.

    Når CVR nr. til den anden virksomhed udfyldes vil en ekstra "side 4" automatisk blive udskrevet.

    Du skal skrive Nej til "Skal oms. anden virksomhed indgå i hovederhv.?" (se ovenfor), hvis omsætningen fra tilknyttede virksomheder ikke skal indgå i hovederhvervets omsætning. Når du skriver nej vil 5000 61-68, 91-98 og 5001 61-68, 91-98 ikke indgå i skemaet i selvangivelsen.

    Regnskabsoplysninger når det er I/S

    Hvis virksomheden har flere ejere, skal man give regnskabsoplysninger for hele virksomheden og oplyse om sin andel af det regnskabsmæssige resultat og din opgørelse af skattepligtig indkomst fra virksomheden.

    Rubrikkerne på selvangivelsens side 4 udfyldes således:

    • Rubrikkerne 300 – 335 (dog ikke rubrik 328) er oplysninger om virksomheden.
    • Rubrik 328 – er oplysning om din andel af virksomhedens resultat
    • Rubrikkerne 350 – 359 er oplysninger din opgørelse af skattepligtig indkomst
    • Rubrik 380 om specifikke hændelser er oplysning om dine forhold

    Ejerne kan indbyrdes aftale, at kun én af deltagerne udfylder regnskabsoplysningerne for selve virksomheden. Vedkommende skal også udfylde egne oplysninger, jf. vejledningen ovenfor. De øvrige ejere indberetter i så fald kun egne oplysninger. Det drejer sig om:

    • Rubrik 300 om virksomhedens CVR/SE nr.
    • Rubrik 328 om andelen af det regnskabsmæssige resultat
    • Rubrikkerne 350 – 359 om opgørelsen af den skattepligtige indkomst
    • Rubrik 380 om specifikke hændelser

    Ø90 udskriver selvangivelsens side 4 i I/S regnskaberne. Hos interessenterne skal I så manuelt udfylde ovennævnte felter.

    Det er ikke muligt at overføre regnskabet fra I/S elektronisk til SKAT.

    Er denne vejledning nyttig?