SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 Information 2021-07 - Aflevering af årsrapport til Erhvervsstyrelsen med indberetning

    Orientering om indberetning af virksomhedens nettoomsætning til Erhvervsstyrelsen fra 1. januar 2021 samt nye muligheder i den forbindelse.

    Overførsel til Erhvervsstyrelsen og samtidig indberetning af nettoomsætning til brug for Erhvervsstyrelsens kontrol af regnskabsklasse samt korrekt til- eller fravalg af revision

    Vi har i Ø90 Information 2020-71 og 2020-90 tidligere informeret om ny lovgivning for selskaber, der medfører lovpligtig indberetning af nettoomsætning for alle årsrapporter, der indberettes via Erhvervsstyrelsens systemer efter 1. januar 2021. Det gælder altså både via Virk.dk eller direkte fra Ø90 via system til systemløsningen (S2S) i Overfør regnskaber.

    Fra 14. januar er det igen muligt at aflevere virksomhedens årsrapport direkte fra Ø90. Der er i princippet ingen ændret arbejdsgang i den forbindelse. Men der er nogle nye muligheder som kort beskrevet nedenfor og ellers i Ø90 Vejledning - Selskaber - Overførsel til Erhvervsstyrelsen

    Ved indberetning af årsrapporten efter 14. januar 2021 direkte fra Ø90 til ERST (S2S) indberettes nettoomsætningen i et særskilt XBRL-dokument (required_information_XBRL)(som ikke offentliggøres) sammen med den digitale årsrapport (XBRL-fil) og tilhørende PDF-fil.

    I billedet Overfør regnskaber markeres linjen i Godkend-kolonnen med årsrapporten til modtager ERST. Linjen forlades, og der åbnes en række Bekræft-dialoger, inden der overføres direkte til ERST. Bemærk, at det nu i første dialog samtidig er muligt at få tilsendt en kopi (til mail) af årsrapporten i PDF- og XBRL-format.


    Det er nu også muligt via Funktioner – Modtag kopi af XBRL-regnskab at få tilsendt kopi af årsrapporten i PDF- og XBRL format. Vælges denne funktion (mulighed) forsøges der nu IKKE overført direkte til ERST. Men vær her opmærksom på at ERST’s modtagekontroller ved indsendelse ikke her er gennemført. Dette er pt. Ikke teknisk muligt.

    Filerne kan bruges ved manuel aflevering af årsrapporten via Regnskab 2.0 Special på www.Virk.dk. Her er det så muligt at uploade filerne og eventuelt før aflevering teste indholdet i filerne. 

    Ved indberetning af årsrapporten i Regnskab Special kan virksomheden enten vælge at uploade det særskilte XBRL-dokument, som indeholder oplysningen om nettoomsætning, eller indtaste oplysningen i forbindelse med indberetning af årsrapporten.

    Funktionen kan kun benyttes/vælges på en ikke godkendt (låst række i billedet) overførsel til Erhvervsstyrelsen.


    Hvis årsrapporten afleveres via Virk.dk så er det nu muligt via Funktioner - Afleveret at få markeret årsrapporten som afleveret via Virk.dk. Dette er ikke et krav, men kan anbefales som best practice.



    Hensigten er her at kunne give afleveringen samme status (låst) i Ø90, som afleveret direkte fra Ø90. Dog med en bemærkning om at den er afleveret via Virk.dk.

    Er denne vejledning nyttig?