Ø90 – Moms – Billede momstilsvar
Her er en beskrivelse af Momstilsvar, som åbnes fra opgavevalg med [ctrl+ x].
Sidst opdateret:
Indhold
I dialogen kan du se og rette momstilsvar, men hvis du vil have Ø90 til at beregne momsen, skal du gøre det i kasseregistrering eller i billede Moms i opgørelsen.
Dialogen Momstilsvar
Billedet indeholder de beløb der er eller skal indberettes til SKAT som momstilsvar. Der er p.t. 3 mulige kombinationer:
- Moms inkl. afregning for energiafgifter
- Moms uden energiafgifter
- Energiafgifter (alene uden moms)
Dialogen viser hver enkelt ”Angivelse” lodret, hvor SE-nummer, dato (periode) og andet der identificerer angivelsen står øverst, mens beløbene til momskort (eller særlig angivelsesseddel for energiafgifter) står nederst.
Bemærk at en angivelse (fx af moms pr. 31.12.15) kan være delt i flere søjler. Det er summen af disse søjler, der skal angives på momskortet. Flere søjler forekommer, når der er beregnet igen efter at perioden er låst.
Momstilsvar - særlige funktioner
Udover redigeringsfunktionerne kan du låse et momstilsvar og angive det til SKAT.
Fokus skal være i den søjle, der skal behandles.
Brug funktionerne på denne måde:
- Lås overfør SKAT, hvis momsangivelsen skal overføres elektronisk
- Lås Tast selv SKAT, hvis du vil angive via TastSelv
- Lås, hvis du er færdig og kunden skal have tallene, for selv at indberette
- Vis Udskrift – marker søjlen som du vil udskrive
Lås forhindrer at Ø90 retter oveni
Det er vigtigt at låse momstilsvar før eller samtidig med at der angives til SKAT. Lås forhindrer at Ø90 retter tilsvaret ved en beregning fra kasseregistrering eller opgørelse. I stedet bliver der lagt en korrektionsangivelse ved siden af den låste, hvis du beregner igen.
Momstilsvar - valglinje
I valglinjen kan der med radioknapvalg vælges, hvordan visningen skal være i ruden med Afgiftstilsvar (arbejdsblokken). Der kan vælges imellem:
- Vis Alle momslinjer
- Vis udvalgte momslinjer
Vis udvalgte momslinjer er standard.
Vis alle skal bruges, når man vil indtaste i en linje, som ikke allerede bliver vist.
- Vis sum pr. SE-nr.
- Vis alle søjler
Vis alle søjler er standard
Vis sum pr SE-nr. bruges, når man har stedkode og vil samle momsen pr. SE-nr.
Momstilsvar - afgiftstilsvar
I ruden med Afgiftstilsvar kan man:
- Rette i / slette de bestående angivelser (søjler), der ikke er låst
- Indtaste en ny angivelse (søjle)
- Låse en angivelse
Dialogen indeholder samtlige perioder (bagud i tid). Den nyeste periode vises længst til venstre.
I den øverste del af hver søjle er der en identifikation for hver angivelse der omfatter: Se-nummer, Periode, Sted, AjourføringsID, Momsprincip, Angivelsens omfang, Versionsnummer, Søjlens tilstand og Søjles oprindelse.
Bemærk at disse øverste felter ikke kan rettes, når først en søjle er oprettet (ved fejl: slet den forkerte og lav en ny søjle).
Der er desuden felter til: Overført til SKAT og Status for overførsel til SKAT. Disse indeholder dels en OK-markering, når søjlen er overført, dels en ”status” for søjlen før og efter overførsel.
Når en angivelse er overført (eller forsøgt overført) vises der en række værdier i de nederste felter (de kan ikke rettes). Kvittering og eventuelle fejl ved overførsel – se dialogen Overførselskvittering [Alt + V + O])
Nedenfor beskrives mulighederne for redigering:
Emne |
Beskrivelse |
Rettelse |
Der indtastes i de åbne felter for angivelsen (søjlen). Der opdateres når søjlen forlades eller der trykkes [Enter]. |
Lås |
[Ctrl + L] For at forhindre, at senere valg af billede Moms for samme periode sletter noget manuelt indtastet, skal angivelsen (søjlen) låses. |
Ny |
[Ctrl + Y] Ny indsætter en blank søjle i dialogen. Bemærk at følgende som minimum skal indtastes (vælges): SE-nr., Periode, Momsprincip, Angivelsens omfang. |
Fortryd |
[Ctrl + Z] Der kan ikke fortrydes, når en søjle er forladt eller efter brug af [Enter]. |
Slet |
[Ctrl + Del] En angivelse (søjle), der endnu ikke er låst kan slettes. Bemærk at fokus skal være i den søjle, der ønskes slettet, før funktionen anvendes. |
Sted |
Ved indtastning af ny angivelse (søjle) kan [F4] anvendes i feltet med stednummer. |
Regnemaskine |
Ved indtastning eller ved rettelser skal der evt. beregnes noget. Regnemaskinen kan anvendes i alle felter, der er åben for indtastning. Tryk [Ctrl + Enter] |
Fejlmeddelelser |
Hvis der er flere meddelelser end der kan vises i meddelelsesruden nederst i dialogen, kan der blades op/ned i disse ved brug af [Ctrl + PgUp] henholdsvis [Ctrl + PgDn] |
Overførselskvittering
Dialogen viser den kvittering som SKAT returnerer, når moms sendes direkte fra Ø90. Overførselskvitteringen vises for den søjle der er i fokus.
Overførselskvittering – Meddelelser fra SKAT
I ruden med "Meddelelser" vises den tekst der er returneret fra SKAT, når der er – eller er forsøgt – overført fra Ø90. Bemærk flere overførselskvitteringer er mulig. Den nyeste vises nederst.
InterCount-brugere
Bemærk at der ved overførsel fra SKAT kan forekomme fejlmeddelelser, som du ikke selv kan rette. Det kan fx være forkert revisorident (kontorets SE-nummer), der ikke passer med dit SE-nummer i SKAT's sikkerhedsløsning. Ved sådanne fejlmeddelelser skal du kontakte regnskabskontoret snarest. Hvis det er sidste dag for aflevering af moms, må du aflevere denne på anden måde, eller anvende SKAT’s TastSelv løsning.
Om HomeBanking
Hvis der overføres på dagen før sidste dato for aflevering af moms, efter kl. 15.50, kan betalingen IKKE gennemføres via leverandørservice. I stedet skal HomeBanking anvendes. Den kode, der skal anvendes i dit banksystem findes i dialogen Overførselskvittering (nederst). Der er tre felter der indeholder de tal, der skal angives på et girokort. Det er:
- Kortid: Indeholder den første del af den samlede OCR-identifikation.
- Betalingsid: Indeholder identifikationen for at det er dig der indbetaler.
- Kontoid: Indeholder SKAT's kontonummer til modtagelse af betalingen.
Disse felter kan kopieres til dit banksystem ved følgende (forudsat banksystemet er åbnet):
- Marker et felt i Ø90 med [Shift + Pil] tryk derefter [Ctrl + C]
- Gå over i dit banksystem og marker feltet, hvor værdien skal ind og tryk [Ctrl + V]
- Gentag for de 3 felter