Ø90 Nyhedsbrev 2020-77 - Reminder om tilladelse til DST
Tilladelser til overførsel til DST i Tilladelsessystemet
Sidst opdateret:
Vi vil, som vi gjorde i februar 2020, endnu en gang gøre jer opmærksom på, at der fra næste regnskabssæson skal oprettes tilladelser til overførsel til DST i Tilladelsessystemet i Ø90. DST oplyser, at der i starten af december 2020 vil blive udsendt liste med de ejendomme, som ønskes overført til DST næste år fra jeres Ø90 kreds.
SEGES har allerede i februar 2020 muliggjort, at DLBR-virksomheden kan oprette tilladelser til overførsel til Danmarks Statistik i Tilladelsessystemet i Ø90. Dette for at ensrette brugen af Tilladelsessystemet til overførsel til og fra eksterne systemer.
Ved overførsel af 2020-regnskaber til DST fra februar 2021 vil der blive spærret for, at I kan overføre et regnskab automatisk til DST, hvis der ikke er oprettet en tilladelse til DST i Tilladelsessystemet i Ø90.
Sådan opretter du tilladelsen til overførsel til DST i Tilladelsessystemet i Ø90
- Gå til dialogen Samtykker via Menu > Ejendom > Samtykker. Vælg ”Ø90 som afsender”
- Opret en et nyt samtykke ved at vælge ”Danmarks Statistik”.
Som afgiver i feltet CPR-/CVR-nr. anvendes CVR-nummer.