Summax – Opstart af e-faktura for leverandører
I denne vejledning kan du se, hvad det betyder for dig som leverandør at sende e-faktura til DLBR Summax og hvordan du kommer i gang med det.
Sidst opdateret:
Flere og flere ønsker at sige farvel til de fysiske fakturaer, og erstatte dem med elektroniske udgaver sendt via EAN.
For at I som leverandører kan sende e-fakturaer til en kunde, skal jeres økonomisystem understøtte dette. Er I i tvivl om jeres system understøtter EAN-fakturering, kontakt da jeres systemleverandør.
Derudover er der ét specifikt krav fra vores system ift. behandlingen af e-fakturaen, så den lander rigtigt hos kunden i dennes økonomisystem som hedder Summax. Kravet er, at kundens CVR-nummer skal fremgå af e-fakturaen.
Det er et krav, at kundens CVR-nummer fremgår af e-fakturaen. Vi aflæser CVR-nummeret fra 7 forskellige steder i den OIOUBL som fakturaen omdannes til når den sendes som EAN-faktura. Det er nok, at CVR-nummeret fremgår 1 af de 7 steder.
- AccountingCustomerParty/Party/PartyIdentification/ID
- AccountingCustomerParty/Party/PartyLegalEntity/CompanyID
- BuyerCustomerParty/Party/PartyIdentification/ID
- BuyerCustomerParty/Party/LegalEntity/CompanyID
- AccountingCustomerParty/Party/Contact/ID
- AccountingCustomerParty/Party/Contact/Name
- OrderReference/ID
Fremgår CVR-nummeret ikke, og I har forsøgt at sende til vores EAN-nummer lander den i en fejllog hos os.
Det er vigtigt, at I har modtaget en anmodning fra kunden om, at de ønsker at modtage e-fakturaer før I begynder at sende dem elektronisk.
Vær også opmærksom på, at CVR-nummeret står "øverst" af eventuel andre 8-cifrede numre i ovenstående liste med de 7 steder vi aflæser CVR-nummeret fra.
Hvis I taster et telefonnummer ind, som fx står i felt nr. 1 og CVR-nummeret står i felt nr. 2, så vil vores system tro, at det er telefonnummeret fra felt 1. den skal aflæse som CVR, og så fejler e-fakturaen og kommer ikke frem til kunden.